Produkter

Afspærringsventiler

Sanitære og industrielle afspærringsventiler til at styre og justere flowet samt spærre af for gasser eller væsker i rørsystemer.

Afspærringsventiler

Afspærringsventiler

Med en afspærringsventil kan du styre og regulere eller lukke af for flowet af en væske eller gas på simpel vis. Udforsk vores forskellige afspærringsventiler her på siden.

Afspærringsventil: styring og afspærring

Både kugleventiler og butterflyventiler hører til typen afspærringsventiler, der styrer og justerer flowet i rørsystemer. Du finder dem blandt andet i vand- og spildevandssystemer, offshore, pharmaceutisk industri, fødevareindustrien samt i landbrugs- og fiskeindustrien.

Butterflyventiler er oftest udført i enten metal eller plast som polypropylen, støbejern, rustfrit stål og bronze til marine applikationer. Selve designet består af et ventilhus og en disk, der normalt er placeret i midten af huset med en indstøbt spindel. Mellem ventilhus og disk er der indsat en tætning, også kaldet en liner, som kan være lavet i et elastomer-materiale som for eksempel NBR, EPDM, FKM eller silikone.

For at stoppe flowet er der sat et håndtag til manuel betjening. Ved at dreje ventilen en kvart omgang går den fra åben til lukket position eller omvendt. Derudover kan håndtaget også være pneumatisk eller elektrisk styret, hvis du ønsker automatisk betjening.

Med en butterflyventil kan du altså blokere eller tillade gennemstrømning på hurtig vis. Det er især nyttigt, hvis du vil kunne afspærre rørsystemer med væske, der har moderate tryk og temperaturer – det kan være helt op til 16 bar og 120°C. En anden klar fordel er det enkle design og den lave vægt. Sammenligner du med ventiler som kugleventiler og slangeventiler, så er prisen ofte også lavere.

Kugleventiler bliver fremstillet i rustfrit stål, syrefast stål eller plast og fås blandt andet som manuelle, elektriske, automatiske eller pneumatiske kugleventiler. Kugleventiler fås som både 2-vejsventiler og 3-vejsventiler.

En kugleventil, også kaldet kuglehane, er en af de mest brugte ventiler. Fordelen ved en kugleventil er, at den kan lukke af for de fleste medier under både vakuum og tryk. Modsat magnetventiler, der ikke er tætte når de kommer i kontakt med kemiske væsker og gasser, eller hvis der er forskel i trykket, så kan en kugleventil være med til at klare opgaven – takket være den simple og solide konstruktion.

Kugleventilen er nemlig opbygget af et ventilhus med hydrauliske tilslutninger og pakninger. Den er med til at tætne gennemstrømningen af væsker og gasser med en kugle, der har et gennemboret hul. Den lille kugle kan have enten to eller tre huller, så du selv kan bestemme, hvordan gennemstrømningen skal være. Herved opnår kugleventilen en optimal og effektiv måde at regulere flowet, da den selv kan bestemme, hvilke væsker og gasser, der ikke skal være i flowet.

Takket være den lille kugle i ventilen kan den præcist regulere, åbne eller lukke for gennemstrømningen af diverse medier. Andre afspærringsventiler tilbyder muligvis ikke den samme tætning som vores kugleventil, og derfor kan en kugleventil fra Alflow være det rigtige, hvis du ønsker det bedste resultat. Som nævnt, så kan du anvende en kugleventil under vakuum og tryk. Det betyder, at hvis du arbejder med kemisk aggressive medier, så er vores kugleventiler i gode materialer oplagt at anvende i store og små installationer.

Afspærringsventiler med langtidsholdbar løsning

Arbejder du inden for den kemiske industri, pharmaceutiske industri eller fødevareindustrien? Og har du brug for en ventil til at styre og afspærre flowet i din proces? Så vil en robust afspærringsventil fra vores udvalg bestemt være aktuel for dig.

Til krævende opgaver og aggressive medier er det nemlig vigtigt, at dit udstyr er fuldstændig i orden. Derfor er alle kugle- og butterflyventiler fra Alflow typegodkendte. Derudover lever de op til industrielle krav i forhold til brug, hygiejne, miljø og servicevenlighed. Det betyder samtidig, at vores kugle- og butterflyventiler er nemme at udføre service på.

Hos Alflow ønsker vi også at levere de bedste ventiler på markedet. Det kan du blandt andet se ved, at vores modeller er yderst holdbare, eftersom de bliver produceret i det mest velegnede materiale med hensyn til anvendelsesmulighederne. Køber du ventiler fra Alflow, får du dermed en langtidsholdbar løsning.

Vidste du, at vi også tilbyder grundig service på ventiler? Med en afspærringsventil fra vores sortiment er dine rørsystemer altså sikret pålidelig drift og tæthed i begge retninger – både ved høje og lave temperaturer.

Din personlige og professionelle samarbejdspartner

Alflow er en anerkendt og seriøs leverandør af produkter af høj kvalitet fra anerkendte brands. Har du derfor brug for vejledning eller professionel rådgivning i forhold til materialer, kvaliteter, flow eller komponenter? Så står vi altid til rådighed, så vi sammen kan finde den bedste løsning til din opgave.

Vi ønsker at være opdaterede på de seneste nyheder og udviklingen, og at du får det rette udstyr til opgaven. På den måde er du bedre sikret en præcis og kompetent rådgivning, hver gang vi er i dialog.
Måske har du behov for en skræddersyet løsning tilpasset din forretning? Eller mangler du et nyt produkt på markedet, som vi kan hente hjem? Sammen med vores anerkendte leverandører arbejder vi på at være på forkant i branchen. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du har brug for hjælp, rådgivning eller vil høre mere om vores produkter og serviceydelser.

Kontakt os for afspærringsventiler og andre ventiler

Foruden vores professionelle afspærringsventiler har vi også et bredt sortiment af andre ventiler til både sanitære og industrielle applikationer. Det indebærer blandt andet sædeventiler, reguleringsventiler, kontraventiler og membranventiler i plast, rustfrit stål og andre varianter. Her er der naturligvis også store krav til pålidelig og tæthed.

Fælles for dem alle er nemlig at sikre dig langvarig drift takket være mindre behov for vedligeholdelse, og hvor nedetid er kritisk. Samtidig forbedrer vi konstant vores kvalitetssystem og processer for at sikre, at vi overholder alle krav og forventninger fra dig som kunde. Det giver dig ikke kun økonomiske fordele, men også bedre kvalitet i forretningen.

Som B2B-virksomhed bestræber vi hos Alflow os på at være leveringsdygtige i de absolut bedste produkter inden for flowudstyr på markedet. Og med mere end 20 års erfaring i bagagen tilbyder vi en bred vifte af viden inden for den pharmaceutiske industri, den kemiske industri samt fødevareindustrien.

Er du interesseret i at høre mere om vores afspærringsventiler eller andre produkter? Kontakt os via vores nemme kontaktformular her. Så vil vi vende tilbage hurtigst muligt og finde det bedste match til din applikation.