Produkter

Single Use

Vi forhandler et stort udvalg af single-use udstyr til den pharmaceutiske industri – blandt andet slanger, fittings, poser, flasker og meget mere.

Læs mere
single-use_1
Brancher
Brand
Kategori
Underkategori
Søg

Single-use

Her på siden har vi et bredt udvalg af single-use udstyr til den pharmaceutiske industri. Du kan blandt andet vælge imellem slanger, fittings, clamps og mange flere. Find single-use udstyr her på siden, og bliv klar til flere arbejdsopgaver.

Vi har single-use udstyr til flere formål

Anvendelsen af single use-teknologier er en vigtig tendens på det farmaceutiske og bioteknologiske marked takket være den voksende udvikling af biologisk afledte lægemidler.

Single-use systemer har mange fordele sammenlignet med systemer i rustfrit stål. De er tidsbesparende, idet de er beregnet til at blive bortskaffet umiddelbart efter anvendelse. Dermed kræver de ikke en detaljeret rengøring og desinfektion, som er tilfældet med faciliteter i rustfrit stål.

Ved bortskaffelse af single-use komponenterne efter hver batch hjælper single-use teknologier samtidig med at nedsætte risikoen for krydskontaminering. Single-use systemer er dermed fordelagtige i produktioner med små batches, hvor der er mange skift i hvilke produkter, er produceres.

Med single-use systemer opnår I desuden en stor fleksibilitet og et åbent design, hvor vi kan samle, hvad du specificerer. Vi har et stort hold af erfarne single-use ingeniører til rådighed, som kan tilpasse systemerne til lige nøjagtig jeres ønsker og behov.

Se vores store udvalg af single-use komponenter

Hos Alflow har vi et stort udvalg af single-use udstyr til flere formål. I vores sortiment kan du blandt andet opleve:

  • Slanger
  • Fittings
  • Assemblies – barbed og molded
  • Flasker og beholdere
  • Slangeforseglere og -svejsere
  • Pass-through systemer
  • Clamps
  • Poser
  • Pumper
  • Ventiler
  • og mange flere

Vores single-use slanger bliver fremstillet i TPE (termoplastisk elastomer). De er fleksible, gennemsigtige, steriliserbare og formbare biofarmaceutiske rør til væskebehandling. Det vil sige, at de fastholder deres fysiske egenskaber efter steriliseringsprocesser, modstår kinking, forbliver gennemsigtige for synligt produktflow og bliver ikke gummiagtige. De kan desuden forsegles og svejses med vores slangeforseglere og -svejsere for tæt og steril forsegling.

Vores molded assemblies – også kaldet støbte systemer – er komplette, kundetilpassede løsninger, der eliminerer risikoen for lækage, da der i et system kun er én komponent. Så udover at, at det er både hurtigere og nemmere at samle, så er der altså heller ingen samlinger, der kan gå op. En anden fordel ved støbte systemer er, at de har en helt glat indvendig overflade. Dette giver et laminært flow uden hindringer. Dermed undgår I også, at produktet sætter sig i eventuelle sprækker.

Vores single-use pumper fungerer ved hjælp af fire membraner, der drives én efter én af en forbindelsesplade, der bevæger sig frem og tilbage ind og ud af sin centrale position i en bevægelse, der genereres af en excentrisk aksel. De fire pumpekamre fungerer på samme måde som det menneskelige hjerte, og dette gør, at produktflowet bevæger sig konstant fremad på en volumetrisk, ensartet måde, der giver lavt shear og lav pulsering. Den lave pulsering giver et ensartet flow, der kan være en fordel i forhold til filtrering, regulering og flowmåling.

Køb single-use udstyr fra Alflow

De single use-produkter, vi hos Alflow tilbyder vores kunder, lever alle op til de krav, der stilles i forhold til anvendelse, hygiejne, miljø og servicevenlighed. Dette indbefatter, at alle vores single use-produkter er typegodkendte og produceret i hensigtsmæssige materialer, som for eksempel platinhærdet silikone og TPE.

De kan leveres med fuld dokumentation – blandt andet:

  • FDA
  • USP Class VI
  • EN10204-3.1
  • E&L data
  • Gamma irradiation & Sterility Assurance Level SAL 10-6
  • USP 85, USP 87, USP 88, USP 788
  • ADIF
  • CoA
  • BPOG Extractable & Leachable testrapport
  • Med mere

Vi leverer altid en omfattende dokumentationspakke med alle certifikater, der er relevante for udstyret og din applikation, så du er sikret dokumentation i høj kvalitet.

Vores single-use produkter er produceret i holdbare og godkendte materialer, så du kan få mest muligt ud af installationen. De bliver ligeledes produceret og pakket i USP Class VI-renrum, så du er sikret komplet renhed i din produktion. Er du i tvivl om de forskellige certifikater, eller hvilken type single-use udstyr du bør vælge, så er du meget velkommen til at kontakte os. Vores specialister står klar til at rådgive, så du får bestilt de helt rette produkter.

Hos Alflow har vi over 20 års erfaring med flow, komponenter, applikationer og processer inden for pharmaceutisk industri, fødevareindustrien og kemisk industri. Alflow er en anerkendt og professionel leverandør af produkter i højeste kvalitet fra førende mærker. Køb dit single-use udstyr fra Alflow, og få det optimale resultat af din proces.