Produkter

Mixere

Vi forhandler nogle af markedets bedste mixere og røreværker til både sanitære og industrielle applikationer.

Læs mere
mixere_1
Brancher
Brand
Kategori
Underkategori
Søg

Mixere

Hos Alflow forhandler vi nogle af markedets bedste mixere og røreværker til både sanitære og industrielle applikationer. Se vores brede udvalg af mixere fra førende producenter her på siden.

Hvad er mixere?

Vores mixere og røreværker tilbyder en komplet løsning til blanding i hele proceslinjen og er designet til en bred vifte af blandeapplikationer i den farmaceutiske og bioteknologiske industri samt fødevareindustrien.

Mixere og røreværker bruges til blanding og flowdeling af væsker, gasser eller faste stoffer samt blanding af let- og tyktflydende væsker, resuspendering af bundfældede faste stoffer og opløsning af pulvere.

Find de rigtige mixere til din applikation

Hos Alflow har vi flere typer af mixere til en lang række processer i pharmaceutisk, kemisk, proces- og fødevareindustrien, blandt andet:

  • Magnetkoblede mixere
  • In-line mixere
  • Røreværker
  • Vand/dampmixere

De forskellige typer miksere og røreværker kan bruges i henholdsvis upstream, proces, downstream og filling. Nedenfor har vi nævnt nogle af de steder, hvor du kan bruge vores mixere og røreværker:

  • Medieforberedelse
  • Oprensning
  • Filtrering
  • Kromatografi
  • Centrifugering
  • Fermentering
  • Faststofsuspension
  • Gasdispersion
  • Højforskydningsblanding
  • Viskøs blanding
  • Med mere

De statiske mixere og in-line modellerne bliver typisk kaldt mixere, og de roterende modeller til at montere i tanke bliver typisk kaldt røreværker.

De statiske mixere består af et rør, hvor der indvendigt er en udformning, der gør, at man sikrer sig et turbulent flow. Dette er med til, at den væske, man pumper igennem mixeren, bliver mere homogen. En statisk mixer bliver udelukkende drevet af det væsketryk, som en pumpe eller andet flowudstyr leverer. Der vil altid være et trykfald over mixeren, da man bruger noget af trykket til at ændre den interne hastighed.

Den statiske mixer er rigtig god til at mixe væsker, der minder lidt om hinanden. Hvis man har væsker, hvor den ene er vandig og den anden er et olieprodukt, skal der typisk bruges mere energi for at skabe en stabil mixning.

Vores In-line mixere med roterende hoved giver mulighed for at tilføre endnu mere energi direkte fra det roterende mixerhoved, der bliver drevet af en elmotor. Dette gør, at selv væsker, der er svære at mixe sammen, kan opnå en stabil tilstand, og der kan skabes en emulsion. Denne type mixer har også en vis homogeniserende effekt.

Til tanke har vi forskellige typer røreværker. Til steder, hvor der stilles høje krav til et rengøringsvenligt design, har vi et magnetkoblet røreværk fra Millipore. Den adskiller sig ved, at der ikke er nogen gennemføring i tankvæggen, da energien fra den udvendige drive-unit overføres via magnetisme til den indvendige impeller. Dette er en meget sikker løsning, der særligt bruges i den pharmaceutiske industri. Her behøver man ikke tage hensyn til lækage fra røreværket, da tankpladen, hvor røreværket er monteret, er at betragte som en del af tankvæggen.

Vi har forskellige typer impellere alt efter, hvilken opgave, der skal udføres. Det er alt lige fra processer, hvor væsken bare skal holdes i bevægelse, til at der skal iblandes pulver, eller at der er brug for high-shear til at lave lettere emulsioner.

I større tanke eller i tanke, hvor der er brug for kraftig omrøring, bruger vi typisk et topmonteret røreværk. Med denne type mixer kan vi sikre os, at væsken er i bevægelse, også selv om det er en høj tank. Vi har mulighed for at montere impellere af forskellig type og diameter på akslen, der går ned i tanken. Ofte bruger vi disse røreværker i forbindelse med fermentering. Her har vi brug for en stor dispergering af ilt i bunden af tanken.

Dette gøres med en specialdesignet impeller, der udnytter rotationen til at skabe små bobler. Og for at sikre os, at hele tanken bruges til processen, anvender vi en anden type impeller til at skabe den rette rotation af væsken inde i tanken.

I forbindelse med at dimensionere vores topmonterede røreværker har vi desuden mulighed for at lave CFD (computersimuleringer) af processen, så vi sikrer jer en optimal løsning.

Køb mixere fra Alflow

Vi sætter en dyd i, at du får en god oplevelse hos Alflow. Derfor kan du her på siden finde mixere i højeste kvalitet fra anerkendte producenter. Det vil sige, at vores mixere lever op til kravene i de forskellige industrier i forhold til anvendelse, hygiejne, miljø og servicevenlighed.

Dette indbefatter, at alle vores mixere er typegodkendte og produceret i hensigtsmæssige materialer, som for eksempel kulstofstål, 316/316L rustfrit stål og højlegeringer. Derfor er alle vores mixere ekstremt holdbare. På den måde kan du regne med, at du får et godt forløb med vores mixere.

Vores mixere kan leveres med fuld dokumentation. Du kan blandt andet opleve certifikater som:

  • FDA
  • 3A
  • USP Class VI
  • ATEX
  • 1935/2004
  • EN10204-3.1
  • 10/2011
  • med mere

Hos Alflow har vi over 20 års erfaring med processer, applikationer og komponenter inden for industrier som blandt andet fødevare-, mejeri-, farmaci- og kemisk industri. Skal du derfor bruge miksere til dine pumper og ventiler, så kan du finde dem hos Alflow.

Vil du gerne vide mere? Så sidder vores specialister klar til at hjælpe med at finde de rette miksere, så vi i samarbejde finder det bedste match til din applikation. Du kan nemt kontakte os her på siden.

Se også vores andre produkter

Mangler du eller dine kunder andre komponenter til dine processer? Så kan du udforske udvalget af procesudstyr. Du kan hos Alflow blandt andet finde:

Vi har altså procesudstyr til et utal af formål, og det kan du finde hos Alflow. Vi er nemlig en anerkendt leverandør af produkter i høj kvalitet. Hos Alflow overholder vi de gældende krav og standarder indenfor flere industrier. På den måde får du og dine kunder en effektiv og optimal oplevelse med vores produkter.

Vi søger altid at finde det mest værdiskabende match til din applikation, så vi kan bidrage til et større udbytte i din produktion gennem mindre vedligeholdelse og mindre nedetid. Kan vi i fællesskab opnå dette, lever vi op til vores mål om at være din værdiskabende partner.