Produkter

Fortrængningspumper

Sanitære og industrielle fortrængningspumper, der er velegnede til pumpning af medier med store partikler.

Fortrængningspumper

Hos Alflow forhandler vi fortrængningspumper – også kaldet forskydningspumper og positivpumper – til pharmaceutisk industri, til den kemiske industri og til fødevareindustrien. Pumperne er produceret i holdbare materialer, der er med til at sørge for en effektiv oplevelse. Se udvalget af fortrængningspumper fra førende producenter her på siden, og transportér de givne væsker på den bedste måde.

Fortrængningspumper skubber (fortrænger) pumpemediet, for eksempel med et stempel, en membran, tandhjul eller en skrue.

Hvad er en fortrængningspumpe?

Der findes flere typer positive fortrængningspumper – for eksempel stempelpumper, membranpumper, gearpumper, lobepumper, skruepumper og excentersnekkepumper.

Membranpumper er meget udbredte på grund af deres alsidighed. De har gode selvansugende egenskaber, er velegnede til ATEX-applikationer, og så håndterer de både lavviskøse væsker, højviskøse væsker og væsker med partikler. Membranpumper findes i flere forskellige varianter, materialer og størrelser. De fås i hhv. aluminium, rustfrit stål, syrefast stål, PP og PVDF.

Skruepumper er velegnede til at pumpe ekstremt flydende og højviskøse produkter. De leverer en skånsom og pulsationsfri pumpning af væsker med høj sugeevne.

Skruepumpen flytter mediet ved hjælp af de dobbelte skruer, der roterer og dermed skubber mediet frem fra sugesiden mod tryksiden. Dermed opnås et ensartet og delikat flow uden pulsation. Skruernes kontaktfrie bevægelse eliminerer desuden risikoen for slidpartikler i mediet.

Skruepumper er kendt for deres alsidighed og fås i forskellige modeller i AISI 316 rustfrit stål, støbejern, Inconel, Hastelloy, nikkel-aluminium bronze, Duplex og Super Duplex.

Lobepumper er en effektiv løsning til komplicerede opgaver med transport af viskøse produkter, og de er også velegnede til håndtering af slibende produkter.

Lobepumperne er opbygget i et modulært design, der gør det hurtigt og nemt at skifte hoveddele som blandt andet rotoren. Hermed opnås god service, lang levetid samt nem og billig vedligeholdelse.

Vores loberotorpumper, der er volumetriske lobepumper fremstillet i AISI 316 rustfrit stål og specielle legeringer (Hastelloy, Monel, Titanium), opfylder de fleste overføringsapplikationer, så de passer til hygiejniske og kemiske egenskaber.

Gearpumper (også kaldet tandhjulspumper) er særligt velegnede til opgaver, der kræver alsidighed, pålidelighed og sikkerhed. Vores gearpumper er kompakte og velegnede til at pumpe væsker, der har smøreegenskaber.

Takket være de præcist skrueskårne tandhjul producerer vores gearpumper næsten ingen pulsering i flowet samtidig med, at de er ekstremt præcise, og den solide konstruktion giver en høj pålidelighed. Gearpumperne er modulopbyggede og kan skilles og samles uden brug af værktøj, hvilket giver en utrolig nem vedligeholdelse.

Vores gearpumper er kompakte, har en høj sugeevne og kan leveres med varmekappe. De fås i cast iron, Inconel, Hastelloy, Alloy 20, Duplex og Super Duplex.

Excenterpumper er velegnede til overførsel af produkter med både meget høj og meget lav viskositet samt medier, der kræver skånsom håndtering, og medier med større partikler.

Excenterpumpen flytter mediet ved hjælp af en enkeltsnoet metalrotor, der roterer excentrisk og dermed danner et hulrum, der bevæger sig fra sugesiden mod tryksiden. Dermed opnås et ensartet og delikat flow uden pulsation. Den lave kontakthastighed mellem rotor og stator giver desuden et reduceret slid på pumpens dele.

Excenterpumper er kendt for deres alsidighed og fås i forskellige modeller i AISI 304, 316 rustfrit stål eller i støbejern til både vertikal og horisontal installation.

En stempelpumpe er en bestemt type pumpe, der bliver brugt til at pumpe luft, væske eller en kombination af de to ved hjælp af sine cylindre. Når pumpen kører, tvinger cylindrene luft eller væske ind i en reserve- eller opbevaringstank. Pumperne drives af trykluft, hydraulik eller vandtryk.

Den oplagte fordel ved dette design er, at pumpen genvinder luft ekstremt hurtigt. Stempelpumpen er desuden ofte lavet af støbejern og er blandt de mest holdbare pumper, du kan finde. På den måde kan du bruge en stempelpumpe til skånsom pumpning af medier med såvel tyk som tynd væske.

Maskinens design gør det nemlig muligt for faste stoffer at flyde frit uden at tilstoppe systemet. Du ser den derfor især blive brugt til for eksempel dosering eller flytning af medier af høj viskositet eller med høj vægtfylde.

Køb fortrængningspumper fra Alflow

Vi sætter en dyd i, at du får en god oplevelse hos Alflow. Derfor kan du her på siden finde fortrængningspumper i højeste kvalitet fra anerkendte producenter. Det vil sige, at vores fortrængningspumper lever op til kravene i forskellige industrier. På den måde kan du regne med, at du får et godt forløb med fortrængningspumpen.

Du kan vælge, at få pumpen leveret med de gældende certifikater, der er velegnet til flere industrier. Vores fortrængningspumper kan leveres med blandt andet:

  • EHEDG
  • FDA
  • 3A
  • ATEX
  • USP Class VI
  • Med mere

Hos Alflow har vi over 20 års erfaring med processer, applikationer og komponenter inden for industrier som blandt andet fødevareindustrien og den kemiske industri. Skal du derfor bruge en pumpe til at transportere vand eller kemiske væsker, så kan du finde den hos Alflow. Vil du gerne vide mere? Så sidder vores specialister klar til at hjælpe med at finde den rette pumpe, så vi i samarbejde finder det bedste match til din applikation. Du kan nemt kontakte os her på siden.

Se også vores andre pumper

Mangler du eller dine kunder en pumpe til en anden arbejdsopgave? Så kan du udforske udvalget af pumper. Du kan hos Alflow blandt andet finde:

Vi har altså pumper til et utal af formål, og dem kan du finde hos Alflow. Vi er nemlig en anerkendt leverandør af produkter i høj kvalitet. Hos Alflow overholder vi de gældende krav og standarder indenfor flere industrier. På den måde får du og dine kunder en effektiv og optimal oplevelse med vores produkter.

Vi søger altid at finde det mest værdiskabende match til din applikation, så vi kan bidrage til et større udbytte i din produktion gennem mindre vedligeholdelse og mindre nedetid. Kan vi i fællesskab opnå dette, lever vi op til vores mål om at være din værdiskabende partner.