Produkter

Centrifugalpumper

En centrifugalpumpe er en effektiv løsning, hvis der skal transporteres store mængder væske, typisk med lav viskositet.

Læs mere
Centrifugalpumper
Brancher
Brand
Kategori
Underkategori
Søg

Centrifugalpumpe

En centrifugalpumpe er en effektiv løsning, hvis der skal transporteres store mængder væske, typisk med lav viskositet. Almindelig anvendelse af centrifugalpumper omfatter derfor både vand, spildevand, forskellige former for olie, opløsningsmidler, samt syrer og baser.

En centrifugalpumpe er en meget alsidig pumpe, der enkelt og økonomisk løser en lang række opgaver i et setup. Centrifugalpumpen udnytter centrifugalkraften til at transportere væske ud fra pumpekammeret ved hjælp af et roterende løbehjul, og sammenlignet med andre typer pumper, anvender en centrifugalpumpe kun en begrænset mængde energi.

Hos Alflow forhandler vi centrifugalpumper til flere industrier. Pumperne er produceret i holdbare materialer, der er med til at sørge for en effektiv oplevelse. Se udvalget af centrifugalpumper fra førende producenter her på siden, og transportér de givne væsker på den bedste måde.

Hvad er en centrifugalpumpe?

En centrifugalpumpe er en rotodynamisk pumpetype. Det er typisk den mest almindelige sanitære pumpetype. Nogle af fordelene ved centrifugalpumper er den relativt lave indkøbspris, de mange typer, det simple design og den nemme vedligeholdelse.

En centrifugalpumpe er lavet til at transportere vand og lignende væsker med samme viskositet. Det er den mest udbredte pumpetype, der er utrolig nem at vedligeholde. Konstruktionen er nemlig robust, og den høje hastighed i pumpen gør det muligt at tilkoble til en asynkron motor.

En asynkronmotor er som med centrifugalpumpen også blandt de mest populære motortyper. Den giver nemlig pumpen en jævn væskestrøm, som gør det muligt, at du kan neddrosle væskestrømmen uden at skade pumpen. Derfor er pumpen altså utrolig alsidig, og det betyder, at den er velegnet til forskellige erhvervsfaglige arbejdsopgaver.

Hvilke typiske centrifugalpumper er der?

Der findes flere typer centrifugalpumper, blandt andet standardpumper til de fleste anvendelsesmuligheder, multistadie-centrifugalpumper, der fungerer som pumper i en serie, aseptiske centrifugalpumper til optimal produktsikkerhed, samt high clean-pumper til pharma eller lignende applikationer, som kræver bedre rengøringsmuligheder.

Find en centrifugalpumpe til flere formål

En centrifugalpumpe kan naturligvis blive brugt til flere forskellige formål. Nedenfor har vi nævnt nogle af de steder, hvor du kan bruge en centrifugalpumpe:

  • Levere vand fra en brønd eller tank
  • Cirkulere vand i et lukket anlæg
  • Øge trykket i et koldtvandsanlæg

Centrifugalpumpen sørger for, at vandet bliver ført ind til midten af den roterende løber, også kaldet navet. Efterfølgende bliver væsken bragt ud mod periferien af løberne ved hjælp af roterende kinetisk energi, som efterfølgende bliver til den hydrodynamiske energi. Det er muligt på grund af centrifugalkraften.

Som du formentlig ved, så gør en spildevandspumpe faktisk brug af samme metode, men er derimod lavet til at håndtere urene væsker, da den har en løber, der forhindrer, at der sætter sig snavs og genstande fast i pumpen. Skulle der opstå trykforskel i installationen, så kan væsken stadig blive transporteret igennem pumpen. Den er nemlig bygget på et åbent system, så selvom pumpen ikke kører, så bliver væsken stadig ført videre.

Væsker til centrifugalpumper

Skal pumpen arbejde med andre væsker end vand, er en centrifugalpumpe stadig velegnet til flere installationer. Så længe at væsken er ren og stadig har en lignende viskositet, så kan pumpen stadig fungere. Pumpen er for eksempel kompatibel med:

  • Milde syrer og baser
  • Tynde olier
  • Saltvand

Skal der derfor transporteres andre væsker end vand, så kan en centrifugalpumpe være noget for dig. Har du at gøre med et giftigt medie, så er det en god idé at vælge en centrifugalpumpe med magnetkobling. Så undgår pumpen nemlig at slippe giftige medier eller dampe ud i dine omgivelser. Det skal nemlig være effektivt at bruge centrifugalpumper fra Alflow, og det kan det blive ved at bruge vores magnetkoblede pumper.

Sådan betjener du en centrifugalpumpe

Centrifugalpumper fra Alflow er utrolig nemme at bruge og tilslutte. De smarte pumper er udstyret med en elektrisk motor, som ved hjælp af centrifugalkraften kan slynge vandet videre i et andet kredsløb. Pumpen bliver monteret, motoren bliver tændt og væsken vil blive ledt videre.

Du kan i vores udvalg også finde selvansugende pumper, der er med til at evakuere luft fra sugesiden uden eksterne hjælpemidler. For at være i stand til at transportere væsker, så skal pumpen have en tilstrækkelig mængde væske i pumpehuset. Er der ikke nok vand i pumpehuset,, så kan centrifugalpumpen blive beskadiget på grund af tørløb. En selvansugende pumpe kan hjælpe med dette, og dermed mindske risikoen ved vandslag og skader.

Hvordan findes den rigtige centrifugalpumpe?

For at sikre et korrekt pumpevalg, er det vigtigt at tage alle nødvendige proces- og sitedata såvel som kundepræferencer med i overvejelserne. Det er blandt andet vigtigt at kende til procestype, kapacitet, indgangstryk, head, NPSHa, risiko for kavitation, spændingsforsyning, frekvens, installationsforhold og væskedata som for eksempel temperatur, viskositet, slibemidler, faste stoffer, osv.

Køb centrifugalpumper fra Alflow

Vi sætter en dyd i, at du får en god oplevelse hos Alflow. Derfor kan du her på siden finde centrifugalpumper i højeste kvalitet fra anerkendte producenter. Det vil sige, at vores centrifugalpumper lever op til kravene i forskellige industrier. På den måde kan du regne med, at du får et godt forløb med centrifugalpumpen.

Du kan vælge at pumpen leveret med de gældende certifikater, der er velegnet til flere industrier. Du kan blandt andet opleve certifikater som:

  • EHEDG
  • FDA
  • EN10204-3.1

Hos Alflow har vi over 20 års erfaring med processer, applikationer og komponenter inden for industrier som blandt andet fødevareindustrien og den kemiske industri. Skal du derfor bruge en pumpe til at transportere vand eller kemiske væsker, så kan du finde den hos Alflow. Vil du gerne vide mere? Så sidder vores specialister klar til at hjælpe med at finde den rette centrifugalpumpe. Du kan nemt kontakte os her på siden.

Se også vores andre pumper

Mangler du eller dine kunder en pumpe til en anden arbejdsopgave? Så kan du udforske udvalget af pumper. Du kan hos Alflow blandt andet finde:

  • Membranpumper
  • Lobepumper
  • Gearpumper
  • Excenterpumper

Vi har altså pumper til et utal af formål, og dem kan du finde hos Alflow. Vi er nemlig en anerkendt leverandør af produkter i høj kvalitet. Hos Alflow overholder de gældende krav og standarder indenfor flere industrier. På den måde får du og dine kunder en effektiv og optimal oplevelse med vores produkter.