Elektropolering

af ståltanke i pharma miljøer

Når overfladekvalitet, dokumentation og FAT-test skaber tryghed

Som Product & Field Service Manager hos Alflow arbejder jeg dagligt med FAT-tests, dokumentation og kvalitetssikring i projekter til pharma-produktion. Her er overfladekvalitet ikke et kosmetisk spørgsmål - men handler om rengøringsvenlighed (som sikrer, at restprodukter fjernes hurtigt og effektivt, samt reducerer risikoen for krydskontaminering) og dokumenteret driftssikkerhed.

Når ståltanke og procesudstyr skal indgå i miljøer med høje krav til hygiejne, sporbarhed og compliance, bliver valget af overfladebehandling et kritisk parameter. Elektropolering spiller her en central rolle - ikke som finish, men som en kontrolleret og dokumenteret proces, der reducerer risiko i den samlede produktion.

Hvorfor er overfladekvalitet afgørende i regulerede miljøer?

I pharma-produktion stilles der skærpede krav. Her afhjælper en Elektropoleret overflade med følgende:

  • Sikring af bedre rengøringsvenlighed (CIP/SIP)
  • Minimering af risikoen for kontaminering
  • Ensartede og dokumenterede overflader
  • Reproducerbar kvalitet på tværs af komponenter og tanke
  • Sikring af ensartet kavitet, hvilket garanterer ensartet rengøring

Selv små ujævnheder, svejsesømme eller mikroskopiske porer kan fungere som ophobningssteder for produktrester eller mikroorganismer. Det påvirker både rengøringsvalidering, drift og - i sidste ende - patientsikkerhed. Derfor handler overfladebehandling ikke kun om udseende – men om proceskontrol og risikominimering.

Hvad er elektropolering – set med tekniske briller?

Elektropolering er en elektrolytisk proces, hvor overfladen på rustfrit stål udjævnes på mikroskopisk niveau. I modsætning til mekanisk polering fjernes materiale selektivt fra overfladens toppe, hvilket resulterer i:

  • en glattere og mere ensartet overflade
  • reduceret overfladeruhed (Ra)
  • fjernelse af indlejrede urenheder
  • forbedret passivering af stålet

Billede: Før/efter elektropolering af ståloverflade. De mange små "toppe" fjernes og man opnår en mere glat overflade, hvor risikoen for ophobning af urenheder minimeres markant.

Elektropolering giver typisk en markant reduktion i Ra-værdien, hvilket har direkte betydning for rengøringsvenlighed og validerbarhed. Samtidig er processen desuden velegnet til komplekse geometrier og indvendige flader, hvor mekanisk bearbejdning ofte har begrænsninger. Det gør elektropolering særligt relevant til tanke og udstyr, der indgår i høj kvalitetsprocesser.

Før og efter: Det, der både kan ses og dokumenteres

Den mest markante forskel før og efter elektropolering ses i overfladens ensartethed. Svejsninger fremstår glattere, overfladen bliver mere homogen, og potentielle ophobningssteder for urenheder reduceres markant.

I pharmaindustrien er det afgørende, at forbedringen ikke kun kan ses – den skal kunne dokumenteres. Overfladeruhed, procesparametre og certificeringer er derfor en integreret del af leverancen og et centralt element i den efterfølgende kvalitetssikring.

Dokumentation som en del af processen – ikke et tillæg

For pharma-kunder er dokumentation ikke et tilvalg. Det er en forudsætning.

Hos specialister som Henkel er dokumentation og certificering tænkt ind i selve elektropoleringen. Det betyder, at proceskontrol og sporbarhed er en fast del af arbejdet, og at dokumentationen understøtter både FAT og efterfølgende validering.

Det er netop denne kobling mellem proces og dokumentation, der gør elektropolering anvendelig i pharmamiljøer.

FAT-testen: Når kvalitet skal bekræftes før næste step

I projekter med høje krav spiller FAT-testen (Factory Acceptance Test) en afgørende rolle. FAT’en er det punkt, hvor løsning, dokumentation og krav verificeres, før udstyret bevæger sig videre i værdikæden.

FAT-testen skaber tryghed for alle involverede parter. Her sikres det, at:

  • overfladekrav er opfyldt
  • dokumentationen er komplet og sammenhængende
  • homogen og ensartet overflade er opnået
  • der ikke efterlades løse ender, som senere kan blive kritiske

 

Alflows rolle: At gøre krav overskuelige og løsninger anvendelige

Når slutkunden opererer i et pharmamiljø, er der ofte mange interessenter og høje forventninger til både teknik og dokumentation.

Alflows rolle i denne type projekter er at fungere som kvalitetsled mellem krav og løsning. Vi sikrer sammenhæng mellem:

  • kundens krav
  • den tekniske løsning
  • dokumentationen fra leverandører og samarbejdspartnere

Ved at være tæt på processen – også fysisk – kan vi stå inde for kvaliteten. Det reducerer risiko og skaber tillid i projekter, hvor der ikke er plads til antagelser.

Elektropolering som en del af helheden

I pharmamiljøer er elektropolering sjældent et isoleret valg. Det er en del af en samlet kvalitetstilgang, hvor overflade, dokumentation og FAT-test tilsammen reducerer risiko og skaber tryghed i drift og validering.

Når teknik, dokumentation og samarbejde går hånd i hånd, bliver elektropolering ikke blot en proces – men en del af et flow, der understøtter stabil og sikker produktion.

Vil du høre mere?

Hvis du ønsker at høre mere om elektropolering, så deler Martin gerne ud af sin viden.
Martin
Martin Kjældgaard Pedersen
Product & Field Service Manager
Cookie-indstillinger