CASE

Fra 244 kg til 16 kg – samme køleopgave på langt mindre plads

En løsning der ikke er tung eller pladskrævende

En pharma-kunde havde brug for en varmeveksler til køling af WFI. En traditionel rørvarmeveksler kunne løse opgaven – men størrelsen og vægten ville gøre installationen både tung og pladskrævende. Derfor undersøgte vi, om opgaven kunne løses mere kompakt.

Caseinformation
Kunde Anonym pharma-kunde
Industri Pharma
Land Danmark
1026_Energy_04
Udfordringen

Den oprindeligt foreslåede varmeveksler var næsten 2,8 meter lang og vejede 244 kg. Det betød, at den skulle kranes ind i produktionen og ville kræve betydelig plads omkring installationen.

Teknisk fungerede løsningen. Men spørgsmålet var, om den var den mest hensigtsmæssige løsning til den konkrete installation.

Resultatet

Vægt: 244 kg → 16 kg
Vægten blev reduceret med 228 kg. 

Længde: 2,8 m → 76 cm
Mindsker behovet for ændringer i placering af udstyr og rørføring.

Mindre kølevand
Mindre forbrug af kølevand (servicemedie) for samme ydelse reducerer krav til pumpen og energiforbrug.

Validering og dokumentation
Materiale- og procesdokumentation understøtter IQ/OQ-arbejde og sporbarhed, hvilket forenkler implementering i pharma-miljø.

 

1026_Energy_03
1026_Energy_02

LØSNINGEN

I stedet for den lange, tunge enhed valgte vi en kompakt shell/tube veksler som var dimensioneret til samme køleopgave men målte kun 76 cm og vejede 16 kg. Den valgte løsning krævede ikke kran, krævede mindre plads omkring installationen og kunne håndteres af teknikere uden speciel løfteudstyr. Den kompakte løsning gav samtidig bedre varmeoverføringskoefficient og dermed lavere kølevandsforbrug for samme ΔT.

 

Hvorfor kompakt design hjælper
Kompakte varmevekslere fra Exergy opnår høj termisk ydelse ved en tæt pakning af små rør, hvilket øger varmeoverførselsarealet pr. volumen. Det betyder, at man for samme varmeeffekt kan reducere fysisk volumen og masse betydeligt, hvilket direkte påvirker håndterbarhed, montagetid og krav til understøtning.

Tekniske højdepunkter
Høj effekt i lille volumen: Kompakt opbygning med mange små rør giver stort varmeoverførselsareal pr. volumen.
Materialer og finish: Konstruktion i 316L SS med mulighed for elektropolering og overflader under 0,5 µm Ra, hvilket understøtter hygiejnekrav og validering.
Drift og rengøring: Fuldt drænbar design på produktside (ved rette installation og orientering) og CIP/SIP-kompatibilitet sikrer, at enheden kan indgå i eksisterende rengørings- og valideringsprocedurer.
Sikkerhed mod krydskontaminering: Mulighed for dobbelt tubesheet eller tilsvarende konstruktion, som adskiller produkt- og servicemedie, hvis det er et krav i anvendelsen.
Lave driftkrav: Høj varmeoverføringsydelse reducerer kølevandsbehov og kan sænke pumpe og kølesystemets belastning og kravene hertil.

 

Konklusion
Valg af varmeveksler handler om mere end rå termisk ydelse. I dette tilfælde leverede den kompakte løsning samme tekniske funktionalitet, men med betydelige praktiske fordele: vægtreduktion fra 244 → 16 kg, længdereduktion 2,8 m → 76 cm og lavere kølevandsbehov. Den valgte løsning reducerede installationskompleksitet, mindskede pladsforbruget og forenklede drifts- og valideringsarbejdet uden at gå på kompromis med hygiejnekrav eller performance.

Kontakt

Hvis du ønsker at høre mere om Exergy varmevekslere, deler Mathias gerne ud af sin viden.
MHV
Mathias Haahr Vester
Junior Sales Engineer - Pharma & Biotech - Multi-Use Solutions DK
Cookie-indstillinger