Få styr på Steam In Place og lær, hvordan du undgår temperaturfejl og gentagelser i sterile processer. Se, hvordan en SSC kan gøre forskellen.
SIP: Undgå fejl og opnå stabil sterilitet i pharma og food
SIP – sådan undgår du valideringsfejl og sikrer sterilitet
Steam In Place (SIP) er afgørende for sterile processer i pharma og fødevareproduktion. Men hvad sker der, når temperaturen driller – og hvordan undgår du at skulle gentage processen?
Hvad er SIP – og hvorfor er det vigtigt?
Når der produceres fødevarer eller medicin, skal anlægget være helt rent – ikke bare rent at se på, men fri for enhver form for mikrobiologisk aktivitet. Det er her, SIP (Steam in Place) kommer ind i billedet.
SIP er en proces, hvor ren damp steriliserer hele anlægget. Det sker efter CIP rengøring og før næste batch. Målet? At sikre, at hver en dråbe, der løber gennem systemet, har et sterilt miljø hele vejen.
Hvorfor fejler SIP-processer?
For at SIP-processen kan godkendes, skal temperaturen dokumenteres. Anlægget skal holde mindst 121°C i 30 minutter – uden afbrydelser. Hvis temperaturen falder under grænsen, registreres det som en valideringsfejl, og SIP skal startes forfra.
Tre typiske årsager til temperaturvalideringsfejl
Det handler næsten altid om kondensat, der forstyrrer temperaturføleren:
- Hvis der ikke er nok plads mellem sensor og vandudlader
- Hvis en defekt vandudlader lukker damp igennem
- Hvis flere vandudladere deler samme kondensatsystem
… så kan kondensatet samle sig og køle sensoren ned – og så fejler valideringen.
Hvad kan du gøre?
Der findes heldigvis flere løsninger:
- Brug vandudladere med lav subcooling
- Sørg for 300-450 mm mellem føler og vandudlader
- Udskift defekte komponenter hurtigt
- Design kondensatsystemet med kapacitet til spidsbelastninger
Når der ikke er plads – så gør dette
I mange installationer – især under tanke – er der ikke plads til det ideelle rørforløb. Her er der to veje frem:
- Udnyt vandret plads: Selv korte, svagt hældende vandrette rør kan danne en buffer, der beskytter sensoren.
- Installér en sanitær kondensator: Det er her, SSC – den sanitære kondensator – kommer på banen.
Sådan virker en sanitær kondensator (SSC)
SSC samler og afkøler kondensatet før det når vandudladeren – og det gør en verden til forskel.
Fordelene i praksis:
- Eliminerer risikoen for valideringsfejl
- Forkorter opvarmningstiden
- Kræver minimal plads
SSC har køleribber og en stor overflade, der effektivt trækker varmen ud af kondensatet – så dampbælgen arbejder, som den skal. Og så kan du få validering første gang, hver gang.
Klar til at optimere jeres SIP-proces?