ESG Rapport 2025

Tillid der er dokumenteret

”Det er vores kunders forsikring for, at vi følger op på vores leverandører – hele vejen igennem.”

 

Dina Stubbe, QA Manager
Dina

Tæt på dem vi samarbejder med

Kvalitetsstandarder & produktsikkerhed

Ekstern audit handler ikke kun om at tjekke en boks. Det er den måde, Alflow konkret dokumenterer ansvaret for hele værdikæden: fra leverandør til kunde.


Hos Alflow er ekstern audit en fast del af vores kvalitetsarbejde. Det handler om at bevise, at vi har styr på vores leverandørkæde – ikke bare med ord, men med dokumentation.

Som ISO 9001-certificeret virksomhed har vi forpligtet os til at sikre, at vores leverandører lever op til de krav, vores kunder stiller. Det er ikke nok at antage, at et kvalitetssystem er på plads. De senere år er kravene skærpet – fra kunder, fra standarder og fra lovgivning – og vi tager dem alvorligt ved at komme ud og se det med egne øjne.

Dokumentation hele vejen igennem

For flere af vores kunder er det et ufravigeligt krav, at deres leverandører kan dokumentere styr på hele leverandørkæden.

Ekstern audit er en konkret måde, vi dokumenterer og giver vished for, at vi ikke blot stiller krav til vores leverandører, men aktivt følger op på, at kravene efterleves. Det er en del af den ekspertrolle, vi påtager os, når vi vælger at være leverandør inden for industrier, hvor der ikke er plads til kompromiser.

Vi bliver selv sat på prøve

Vores kunder kan også vælge at komme og auditere os. Det sætter konkrete krav til hele organisationen og er en af grundene til, at vi løbende dygtiggør os, deler viden på tværs af afdelinger og finder smartere måder at arbejde på, så vi som samlet virksomhed altid kan stå inde for det, vi lover vores kunder.

“Kunden skal gå herfra og vide – og helt klart føle – at det her har vi helt styr på. Hvis vi kan det - så er vi i mål,” fortæller Dina Stubber, QA Manager.

Cookie-indstillinger