Hos Alflow skal ansvar kunne forstås og omsættes i hele organisationen. Derfor gennemførte 100 % af medarbejderne i 2025 træning i Climate Training og Code of Conduct, så vi står stærkere i dialogen med både kunder, kollegaer og leverandører.
Fælles viden, fælles ansvar
Fælles viden, fælles ansvar
Fælles viden gør det lettere at handle ansvarligt. Derfor gennemfører alle medarbejdere årlig træning i klima og Code of Conduct, så vi kan møde kravene i værdikæden med et fælles udgangspunkt.
Vores kunder og samarbejdspartnere stiller krav til os, og vi stiller krav til vores underleverandører. For at kunne navigere i den værdikæde kræver det, at alle i organisationen har den samme grundlæggende viden.
Derfor gennemgår alle vores medarbejdere hvert år træning inden for to områder: Climate Training og Code of Conduct. I 2025 gennemførte 100 % af vores personale begge træningsforløb.
Træningen giver vores medarbejdere de bedste forudsætninger for at kommunikere med vores kunder, formidle kravene videre til vores underleverandører samt sparre med hinanden internt. Når alle i organisationen har den samme grundlæggende viden, styrker vi vores evne til at handle konsekvent i hele værdikæden.
Whistleblowerordning
En whistleblowerordning er med til at sikre åbenhed, tillid og mulighed for at reagere tidligt, hvis der opstår mistanke om uetisk adfærd.
Som virksomhed af vores størrelse er det lovpligtigt at have en whistleblowerordning, hvor medarbejdere anonymt og fortroligt kan indberette mistanke om uetisk adfærd. Ordningen sikrer, at vi kan identificere og håndtere eventuelle udfordringer tidligt og opretholde et arbejdsmiljø præget af tillid og åbenhed.
Hos Alflow har vi både en whistleblowerordning gennem Indutrade og vores trivselsplatform WinningTemp.
I 2025 modtog vi igen nul indberetninger.