ESG rapport 2025

Et sted man bliver

”Det, der gør Alflow til et sted, man bliver, er fællesskabet. Vi hjælper hinanden, deler viden og tager ansvar – også når hverdagen er travl. Samtidig betyder det meget, at vi har frihed under ansvar og tillid til at løse vores opgaver på en god måde.”  
Søren Povlsen, Service Technician
Søren

Et sted man bliver

Trivsel & kultur

I 2025 steg vores fastholdelsesprocent fra 84 % til 91 %, og ved udgangen af året havde vores medarbejdere i gennemsnit været ansat i 5,09 år. Det er tal, vi er stolte af. Særligt når man tager i betragtning, at vi siden 2021 er vokset fra 32 til 50 medarbejdere.
En høj fastholdelsesprocent i en periode med betydelig vækst er ikke en selvfølge. Det fortæller os, at Alflow er et sted, folk vælger at blive.

Erfarne medarbejdere med stærke relationer
internt leverer bedre rådgivning

For vores kunder betyder det, at de møder medarbejdere, der kender produkterne, industrien og dem. Erfarne medarbejdere med stærke relationer internt leverer bedre rådgivning, hurtigere svar og mere konsistent service. Fastholdelse er derfor ikke kun godt for os som arbejdsplads, det er også godt for dem, vi arbejder for.

En stærk kultur

At vi har opnået en fastholdelsesprocent på 91 %, tror vi, skyldes vores kultur, som bygger på fællesskab, trivsel og muligheden for at udvikle sig. Derfor vil vi i de efterfølgende afsnit udfolde en række initiativer, som er en integreret del af Alflow.

Antal ansatte - opgjort ved udgangen af året
Antal ansatte - opgjort ved udgangen af året

Cookie-indstillinger