“Jeg tror aldrig, jeg har været på en arbejdsplads før, hvor der har været så meget fokus på trivsel og sundhed.”
Energi og sundhed i hverdagen
Energi og sundhed i hverdagen
Alflow tilbyder en sundhedsordning, hvor medarbejdere kan få betalt deres sportsaktivitet. Ordningen skal gøre det lettere at prioritere motion i hverdagen og samtidig styrke trivsel, sundhed og fællesskab på arbejdspladsen. Ved udgangen af 2025 benyttede 32 ud af 56 ansatte ordningen til fitness.
En af de 32 medarbejdere er Mads
Mads benytter ordningen til både svømning, padel og fitness, og den har gjort det lettere for ham at komme i gang. Både for at være lidt social med kammerater og veninder, men også for at holde gang i kroppen og musklerne med en omgang fitness. Han fortæller, at sundhedsordningen var med til at åbne døren til nye aktiviteter:
“Jeg havde trænet lidt før, men det med at komme ud og spille padel havde jeg aldrig prøvet.
Fordi vi har den her sundhedsordning, gav det mig mulighed for at komme i gang. Jeg har nu brugt den i de to år, jeg har været her.”
For Mads handler ordningen både om fysisk aktivitet, mentalt overskud og fællesskab, men også det værdisæt, man som virksomhed har:
“For mig viser det også, at man har en arbejdsgiver, der går op i, at man har det godt, både fysisk og mentalt, og at man kommer ud og er sammen med andre mennesker.”
Og i hverdagen på lageret kan Mads tydeligt mærke ekstra overskud og energi:
“Det at komme op og træne, svømme eller bare bevæge sig gør, at man lige får nulstillet hovedet. Det hjælper helt vildt meget mentalt.”