ESG Rapport 2025

ATEX: Sikkerhed i eksplosive miljøer

Hos Alflow hjælper vi kunder med at navigere i ATEX-krav, når udstyr skal bruges i eksplosive miljøer. Vi stiller de rigtige spørgsmål, rådgiver om valg af udstyr og bygger i nogle tilfælde kundetilpassede løsninger med den nødvendige dokumentation.

ATEX-rådgivning er en af Rasmus' mange kompetencer
Rasmus Lundby, Technical Manager

”Vores opgave er at interviewe kunderne grundigt - så de får det rigtige ATEX-udstyr til deres klassificerede område.”

0325_Rasmus_01

Tæt på dem vi samarbejder med

Værdikæde & vidensdeling

ATEX handler om mere end korrekt udstyr. Det handler om rådgivning, dokumentation og løsninger, der kan bruges sikkert i eksplosive miljøer. Hos Alflow hjælper vi kunderne fra de første spørgsmål til den færdige løsning.


Inden for den farmaceutiske industri, hvor man arbejder med let antændelige stoffer som etanol, er ATEX-krav en fast del af hverdagen. Det er også her, en stor del af vores kunder befinder sig.

Vores rolle som rådgiver

Vores opgave starter ikke med at levere et produkt. Den starter med at stille de rigtige spørgsmål. Hvilken zone er udstyret placeret i? Hvilken udstyrskategori kræver miljøet? Hvilke gasser eller støvtyper er til stede? Hvilke temperaturkrav gælder?” Det kræver faglig indsigt at navigere i, og det er den dialog, vi fører med vores kunder for at sikre, at de får det rigtige udstyr til deres specifikke miljø.

Mere end distribution

I nogle tilfælde går vi et skridt videre. Når kunder har behov for sammenbygninger af komponenter, som ikke kan købes færdige, bygger vi dem selv. Det kræver risikovurderinger, brugermanualer og EU-overensstemmelseserklæringer, og vi bliver auditeret af en tredjepart i henhold til ATEX-direktivet. For vores kunder betyder det, at de kan henvende sig med komplekse krav og få ikke bare et produkt, men en løsning de kan stole på.

Hvad er ATEX?

ATEX er et europæisk regelsæt der gælder for både eksplosive miljøer og det udstyr, der bruges i dem. Det klassificerer zoner efter risiko og stiller krav til, hvordan udstyret designes, installeres og bruges for at undgå antændelse og sikre sikkerhed.