Interesseret? Du skal sende din ansøgning via knappen "Ansøg" på denne side. Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte F&B Area Sales Manager Philip Ellegaard Andersen, tlf. 2917 3230.. Alflow Scandinavia A/S samarbejder med HR Supporten, som deltager i rekrutteringsprocessen.
Vil du drive salg og skabe resultater i en dynamisk rolle med stor frihed?
Trives du med at tage ansvar, bygge relationer og skabe værdi for dine kunder? Har du erfaring med eksternt salg og lyst til at vokse i en ambitiøs virksomhed, hvor dine ideer og resultater gør en forskel? Og har du et mindset, der ikke lader dig slå ud af afslag, men tværtimod motiverer dig til at kæmpe videre?
Så har vi en spændende mulighed til dig!
Om rollen:
I denne rolle får du ansvaret for at udvikle og pleje en kundeportefølje i tæt dialog med nogle af de største virksomheder i Danmark. Du arbejder selvstændigt og proaktivt med alt fra kundemøder og løsningsorienteret rådgivning til at sikre langsigtede partnerskaber. Når du møder udfordringer – hvad enten det er afvisninger eller benhård konkurrence – bruger du dem som brændstof til at komme stærkere tilbage og sikre succes. Du bliver en del af et dynamisk og engageret team, hvor humor og samarbejde går hånd i hånd med høje ambitioner og stærke resultater.
Hvad vi tilbyder:
- En 12-måneders onboarding-plan, der klæder dig godt på til at lykkes i rollen.
- Mulighed for at sætte dit præg på salget og skabe synlige resultater.
- Et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, fokus på samarbejde og plads til dine ideer.
- Frihed til at planlægge din egen hverdag og skabe din egen succes.
- Attraktiv bonusordning samt firmabil.
Dine opgaver:
- Opbygge stærke relationer til eksisterende og nye kunder gennem personlig rådgivning og salg.
- Identificere vækstmuligheder og skabe værdi gennem skræddersyede løsninger.
- Deltage i udviklingen af vores salgsstrategi og bidrage aktivt til teamets samlede succes.
- Deltage i relevante messer og leverandørbesøg.
Hvem er du?
- Du har måske 1-2 års erfaring med eksternt salg og motiveres af at skabe resultater – både når tingene går godt, og når de kræver lidt ekstra.
- Du lader dig ikke slå ud af afslag, men bruger dem som motivation til at kæmpe videre og finde nye muligheder.
- Du arbejder struktureret og målrettet, men trives også med at tænke kreativt og finde løsninger.
- Du har en stærk evne til at opbygge og pleje relationer og motiveres af samarbejde.
- Du har teknisk flair, eller vi drømmer om en med teknisk flair, hvilket ikke handler om uddannelse, men om lysten til at forstå vores produkter og sætte sig ind i, hvordan de kan løse kundernes udfordringer.
- Vi lærer dig, hvad du behøver at vide.
- Du kommunikerer sikkert på dansk og engelsk og har kørekort.
Vi er klar til at støtte dig hele vejen:
Erfaring fra vores branche er værdsat, men ikke påkrævet. Vi vægter din energi, dit drive og din lyst til at udvikle dig langt højere. Hos os bliver du en del af et team med forskellige baggrunde, fordi vi tror på, at de bedste resultater skabes af et stærkt team med mange perspektiver.
Har du spørgsmål?
Kontakt F&B Area Sales Manager Philip Ellegaard Andersen på tlf. 2917 3230.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt.