Er du klar til at træde ind på banen og blive vores næste stjerneangriber?
Hos Alflow er vi midt i en imponerende vækstkurve og søger derfor en Sales Engineer med målrettet drive til vores Single-Use Solutions – en spiller, der er klar til at tage sin salgspræstation til næste niveau og blive en del af vores A-hold! Du får bolden, når det gælder din egen kundeportefølje og produktkategori – og det er dig, der sætter ind og scorer de afgørende mål for vores forretning. Vi sætter pris på branchekendskab, men vægter engagement over erfaring og vi lover at klæde dig godt på. Vores hus er nemlig fyldt med eksperter.
Dine vigtigste missioner på banen:
- Booke og gennemføre dine egne kundebesøg
- Vedligeholde og udvide samspillet med vores eksisterende kunder
- Identificere og sikre nye kunder i Danmark, Island og Sverige
- Øge kendskabet til vores banebrydende ISO Class 7 renrumsproduktion
- Bidrage til udviklingen af vores salgsstrategi
- Planlægge og følge op på dine egne mål og resultater
- Deltage i messer og leverandørbesøg
- Tæt samarbejde med marketingteamet om at arrangere og lede vores unikke Single-Use Seminar
Hvem er du?
- Du har en solid salgsbaggrund og er klar til at tage det næste store skridt
- Du har en kommerciel tankegang og elsker at drive salget fremad
- Du er en teamplayer, der trives med samarbejde på tværs af hele organisationen
- Du er dygtig til at opbygge og vedligeholde relationer
- Du er målrettet, initiativrig og klar til at levere på højeste niveau
- Du er klar til at yde det ekstra for at sikre en fantastisk kundeoplevelse
- Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
- Du har kørekort kategori B
Hvad tilbyder vi dig?
- En grundig oplæring, hvor vi sikrer, at du udvikler dine salgskompetencer og bliver støttet i din karriere
- En flad struktur med lynhurtige beslutningsprocesser
- Et inspirerende teamwork, hvor der er plads til både faglig og social udvikling
- Medarbejdertilfredshed på 8,4 ud af 10
- Muligheden for at præge vores salgsstrategi og være en nøglespiller i vores succes
- En attraktiv løn- og pensionsordning med bonus
- Sundhedsforsikring, kantineordning og firmabil
Uanset hvor du bor, er du med på holdet – bor du på Sjælland, kan du arbejde fra hjemmekontor og eventuelt bruge vores satellitkontor i Storkøbenhavn. Vi ser dog gerne, at du er på hovedkontoret i Vejen efter behov, helst én gang om ugen.
Er du klar til at blive angriberen på vores A-hold som Sales Engineer? Så er det nu, du skal slå til! Send din ansøgning via knappen nederst på siden, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Anders Hunniche på tlf. 4048 0508.
Alflow Scandinavia A/S samarbejder med HR Supporten, som deltager i rekrutteringsprocessen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på vinderholdet – sammen scorer vi de store sejre!