Banner_Alflow-teamet_3000x800

Produktchef

Sanitær
  • Vil du med på en vækstrejse?
  • Vil du have fantastiske kollegaer?
  • Vil du være en del af en virksomhed med kort vej til beslutninger?

Alflow Scandinavia A/S er på en vækstrejse de kommende år, hvorfor vi vækster organisatorisk samt opfører nye kontorfaciliterer, og derfor mangler vi netop dig. Vores produkter og kompetencer vægtes højt, specielt indenfor pharma- og fødevareindustrien, hvorfor vi indtager en førende position som one-stop-shop. Så vil du med på rejsen som vores nye produktchef i den tekniske afdeling, så er det nu muligheden byder sig.

Som produktchef kan du lide at rådgive vores kunder, samt vores eget salgsteam om dine egne produkter, samtidig med, at du finder løsninger sammen med leverandørerne ift. kundernes krav. Din brede tekniske viden samt indsigt i processer i forbindelse med flowkomponenter er således vigtig for virksomhedens videre succes. Du skal formå at sætte dig ind i kundernes komplekse behov og omsætte dem til konkrete løsninger.

Dine opgaver er hovedsageligt:

  • Teknisk rådgivning, såvel internt som eksternt
  • Holde dig opdateret og orienteret indenfor dit ansvarsområde af flowkomponenter
  • Udarbejde løsningsforslag og tilbud til kunder
  • Deltage i besøg hos kunder sammen med sælgere, hvor du er den tekniske rådgiver og tekniske projektleder
  • Leverandørbesøg og messedage
  • Gennemføre produkttræning af såvel kolleger som eksterne
  • Kontakt med vores leverandører

Dine opgaver er alsidige, og du skal kunne lide at have mange opgaver i gang, samtidig med du er koncentreret om den enkelte opgave. Vi forventer, at du tager ejerskab for dit tekniske område og dine opgaver, og at din tilgang er, at alle opgaver er vigtige. Vi er en dynamisk virksomhed, og du skal kunne se dig selv i en rolle, hvor du udviser selvstændighed uden at miste relationen og samarbejdet med kollegerne.

Personen, vi leder efter:

  • Har teknisk uddannelse/baggrund – din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende
  • Behersker engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
  • Er komfortabel med IT-værktøjer, herunder Office pakken.
  • Har forståelse for god kundeservice
  • Trives med en stor kontaktflade og er god til at kommunikere samt formidle
  • Er struktureret og kvalitetsbevidst
  • Gerne kendskab til pumper, ventiler eller andet flowudstyr

Din uddannelse og baggrund kan være mange, men vi forestiller os, at du har en stærk teknisk baggrund som f.eks. proces- eller produktionsteknolog, mejeritekniker, maskinmester eller lignende teknisk baggrund, og du har meget gerne erfaring med den kommercielle del. Vi sørger for den nødvendige oplæring, ligesom der vil være mulighed for uddannelse.

Vi betragter vores virksomhed som ét team, hvor det kollegiale og familiære er en vigtig parameter. Denne kultur bliver du en del af og er med til at videreføre. Du kommer til at indgå i et tekniske team på 3 kollegaer og vil referere til den tekniske chef.

Vi tilbyder dig et selvstændigt job i en virksomhed i udvikling, og med en flad struktur med hurtige beslutningsprocesser, samtidig med, at balancen mellem det professionelle og det sociale vægtes højt. Du vil kunne være med til at præge udviklingen og retningen i den tekniske afdeling.

Send os din ansøgning

Rekrutteringen stopper, når den rette kandidat viser sig. Derfor opfordres du til hurtigt at sende din ansøgning via Jobindex.

 

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Technical manager Rasmus Lundby, tlf. 61 15 70 02, Technical Director Søren Andersen, tlf. 61 68 24 53 eller HR Partner René Høegh Pedersen (HR Supporten), tlf. 30 45 03 67. Alflow Scandinavia A/S samarbejder med HR Supporten, som deltager i rekrutteringsprocessen.

 

Send din ansøgning via nedenstående knap.

02005442