Vidensartikler

7 gode grunde til at vælge en Hyghspin-pumpe

Har du brug for en pumpe, der er meget skånsom i produkthåndteringen? Men samtidig også meget effektiv? Og robust? Så burde du måske overveje en Hyghspin-pumpe fra Jung Process Systems. Det er én af vores mest populære pumper - og det er ikke uden grund. Faktisk får du her 7 gode grunde til at vælge en Hyghspin-pumpe.

hygh50b_transparent_500x500

1. Unik fleksibilitet

De selvbalancerende rotorer med lavt inertimoment resulterer i et udvidet omdrejningsområde på op til 4000 rpm. HYGHSPIN-pumperne har derfor et meget bredt anvendelsesområde - både i forhold til flow og viskositet. De fungerer desuden som både produkt- og CIP-pumpe i én.

2. Skånsom overfor produktet - næsten pulsationsfri med høj sugeevne

Produktet forskydes aksialt og centrifugeres ikke. Lavere transporthastigheder resulterer i en meget skånsom produkthåndtering. Kamrene fyldes på sugesiden og tømmes derefter på tryksiden. Transporten er derfor næsten pulsationsfri og sikrer en perfekt sugeevne og en lavere NPSH-værdi.

3. Højeste hygiejneniveau - CIP-bar

HYGHSPIN-pumpen kan køre både produkt og CIP. Det er også muligt at sterilisere pumpen ved hjælp af damp (SIP). Pumperne fås desuden med EHEDG- og 3A-certifikater.

Sammenligning af en traditionel positivpumpe med Hyghspin-dobbeltskruepumpen.

Hyghspin-pumpen kan både bruges til produkt og CIP, så der er ikke behov for en ekstern CIP-pumpe, og det er heller ikke nødvendigt med en bypass. Dermed sparer I tid og penge i forbindelse med rengøring og vedligeholdelse.

4. Enkelt systemlayout

Med ​​HYGHSPIN-pumperne behøver I hverken en bypass eller en ekstern CIP-pumpe. Dermed nedsætter I omkostningerne til investering, vedligeholdelse og service betydeligt.

5. Høj modstandsdygtighed

Transportelementerne fungerer uden kontakt. Pumpen kan køre tør, og den er også velegnet til meget slibende medier. Dette resulterer i større anvendelighed for pumperne og længere levetid.

6. Korrosionsfri

HYGHSPIN-pumperne er lavet af rustfrit stål, hvilket sikrer, at de eksterne hygiejnestandarder opretholdes.

7. Pladsbesparende

HYGHSPIN-pumper er fremstillet i blokkonstruktion, hvilket reducerer pladsbehovet og gør dem nemme at servicere.

Fordele ved Hyghspin-pumpen

  • Spar penge på mindre produktspild og mindre nedetid
  • Spar tid på service, vedligeholdelse og rengøring
  • Skånsom og ensartet produkthåndtering
  • Pumpning af væsker med høj viskositet
  • Produkt- og CIP-pumpe i én
  • Vedligeholdelsesfri
  • Pladsbesparende
  • Høj sugeevne
  • Servicevenlig
  • Fleksibel
hygh70_frit_500x500

Vil du høre mere?

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp, rådgivning eller ønsker at høre mere om Hyghspin-pumpen fra Jung Process Systems.
PEA_1000x1000
Philip Ellegaard Andersen
Area Sales Manager Food & Beverage
JQT_Jørgen_400x400px
Jørgen Q. Tran
Internal Technical Sales
Alle Vidensartikler